Den nye pave Leo XIV er valgt


Allerede på konklavets anden dag, torsdag den 8. maj 2025 omkring kl 18 steg hvid røg op fra skorstenen på det Sixtinske kapel. Den amerikanske kardinal Robert Francis Prevost er valgt som pave og har taget navnet LEO XIV.

Augustiner

Den nye pave er i Augustiner-ordenen, som opstod i slutningen af 1000-tallet som fællesskaber, fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra Sankt Augustins bispegård i Hippo, Algeriet.

Den er baseret på Sankt Augustins Regel, udledt af dele af Augustins skrifter og stadfæstet af paven i 1095; Ordenen blev grundlagt 1150 som klosterorden. Ordensreglen foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde, og blev også efterlevet af domkirkernes kannikker, der dannede kapitelklostre, der forenede præstestillingen med et munkeliv; De kaldtes også Augustiner-korherrerne. I modsætning til munke aflagde augustinerkanniker ikke løfte om stedfasthed.

Der var mange dygtige teologer at finde blandt augustinerkannikerne, som spillede en vigtig rolle i udformningen af den analytiske og organiserede teologi, skolastikken.

Ordenen kom til Danmark med ærkebiskop Asser. Der har været mange augustinerklostre her i landet. Læs mere i Wikipedia. (Åbner i nyt vindue)

Andre ordener, følger også Augustins regel, f.eks. præmonstratensere og dominikanere.

Billeder fra konklave og valg.

Pave Leo XIVs første messe for alle kardinalerne blev fejret i det sixtinske kapel dagen efter valget, den 9. maj 2025. Her er nogle billeder derfra:

Dagen efter fejrede den nye Pave så sin første messe i det Sixtinske kapel for og med alle sine kardinaler. Man mærker den katolske kirkes universalitet ved at se, at den “Høje Pave” fejrer messe i “de fineste omgivelser” med en “fornem menighed” fuldstændigt ligesom messer fejres i katolske kirker til hverdage og på søndage over hele verden, som det ses af billederne herover.

Indsættelse som pave søndag den 18. maj 2025

Med en helt fyldt Peters Plads blev pave Leo XIV indsat som biskop af Rom og derved officielt pave i en symbol-mættet messe, hvor paven får de to gaver: Et uld-vævet tørklæde som symbol på hyrde-status, og den gyldee fisker-ring, symbol på Sankt Peter.